Ved Kulturrevolutionens start i Kina i 1966 arbejdede forfatteren, f. 1915 i Peking, for Shell i Shanghai. Hun blev fængslet, mistænkt for spionage og for sine forbindelser med udlændinge. Iover 6 år sad hun i isolationsfængsel og blev udsat for psykisk og fysisk terror, men tilstod aldrig de opfundne anklager. Under fængselsopholdet døde datteren, formentligt dræbt af rødgardisterne.Nien Cheng rehabiliteredes først i 1978 og rejste i 1980 til USA. De velskrevne erindringer er en skræmmende indsigt i, hvorledes et terrorregime mishandlede et helt folk, og forfatteren giverligeledes på baggrund af egne oplevelser et rammende indblik i de kaotiske politiske forhold. Det er et rystende tidsdokument og den hidtil grundigste indgang til Kulturrevolutionens mareridt.Bogen udkom første gang på dansk i 1988 under titlen: Liv og død i Shanghai, men har levet en skyggetilværelse, måske fordi emnet på det tidspunkt stadig var for kontroversielt. Den fortjener langtstørre udbredelse, og depopulære erindringer Anchee Min: Røde Azalea (1994) og Jung Chang: Vilde svaner (1993), som begge beskriver ungdomsoplevelser fra perioden, har forhåbentligt banet vejenfor endnu en afslørende, stærk og vedkommende beretning.