Biografi om H.C. Andersen med fokus på digterliv og værk. Den giver en god anledning til at (gen)læse forfatterskabet som voksen, både studerende, studiekredse og almindeligt interesserede.
Bog om H.C. Andersen med fokus på forholdet mellem liv og forfatterskab. Den kommer rundt i hele hans værk, ikke blot eventyrene men også hans romaner, lyrik og drama. Bogens vinkel er bl.a. HCA som moderne digter i en politisk, samfundsmæssig og kulturel brydningstid med demokratibevægelse, begyndende industrialisering og nye æstetiske udtryksformer. Johan de Mylius, f. 1944, er en af vore førende H.C. Andersen-forskere.
Værket giver en øjenåbnende læsning af HCA, fordi det holder fokus på interaktionen mellem digterliv og tekst uden at fortabe sig i unødigt hans privatliv. Man kan godt læse bogens afsnit enkeltvis, og det er fint; det medfører nogle gentagelser fra afsnit til afsnit, men det generer ikke den fortløbende læsning. Digert og grundigt værk på over 700 sider med noter, navneregister og litteraturfortegnelse. Fint layout. Meget velskrevet, klart sprog, engageret fortalt, alment tilgængeligt.
Denne nye bog - med dens tekstnære fokus - supplerer andre store HCA-biografier, fx Mylius' egen Forvandlingens prisH.C. AndersenH.C. Andersen (mest om eventyrene), Jens Andersens Andersen (mest om personen HCA), Wullschlagers H.C. Andersen (bl.a. om hans seksualitet) eller Bredsdorffs H.C. Andersen (social-psykologisk vinkel)Denne nye bog - med dens tekstnære fokus - supplerer andre store HCA-biografier, fx Mylius' egen Forvandlingens pris (mest om eventyrene), Jens Andersens Andersen (mest om personen HCA), Wullschlagers (bl.a. om hans seksualitet) eller Bredsdorffs (social-psykologisk vinkel)Denne nye bog - med dens tekstnære fokus - supplerer andre store HCA-biografier, fx Mylius' egen Forvandlingens pris (mest om eventyrene), Jens Andersens Andersen (mest om personen HCA), Wullschlagers (bl.a. om hans seksualitet) eller Bredsdorffs (social-psykologisk vinkel).