Forfatteren er tidligere filosofi-professor ved universitetet i Berkeley, og hans nye debatbog er den første jeg kender, som fra et filosofisk synspunkt, forsøger at besvare, hvad vi kan bruge nettet til, og ikke mindst, hvad vi ikke kan bruge det til. Uden at være pessimistisk maskinstormer kritiserer han teorien om, at mennesket en dag skrotter kroppen fra sjælen og lever et utopisk og kropsløst liv i evig symbiose med en computer. Han citerer undersøgelser, der viser, hvordan vi føler os stadig mere isolerede på nettet, hvor "det opreklamerede" hyperlinks kritiske begrænsninger, nok gør brugeren informationsrig, men ofte også vidensfattig. Bogen har en interessant kritisk analyse af nettet som den store åbenbaring for bedre undervisning og drager en parallel fra Kierkegaards "moderne læsende menneske" til hvad forfatteren ser som "den nyhedshungrende, men uengagerede og berøringsangste internetjunkie". På nettet oplever og erfarer vi hver især ansvarsløst og isoleret, mens værdier som fælles ansvar, tillid og forpligtelse for hinanden går fløjten. Det er lidt krævende bog at læse, men vigtig, velskrevet og både spændende og skræmmende i sine perspektiver for menneskets fremtid på nettet.