Den kendte sanger, skuespiller og nu også foredragsholder udgiver, hvad han selv præcist karakteriserer som en "selektiv biografi i utide og en slags selvhjælpsfilosofi". Sidstnævnte fordi Rossen måtte erkende det paradoksproblem at kede sig gudsjammerligt som nyuddannet sangstjerne midt i verdenssuccesen Les misérables og forholde sig til en for veludviklet selvoptagethed. Rossen beretter usentimentalt og jordnært om sin barndom under jævne opvækstkår fra fødebyen Hvidovre over familiens kortvarige eventyr som hotelejere på Møn, inden turen går til et trængselsfuldt og småfattigt ophold i Rødkærsbro før de mere stabile ungdomsår i Kolding. Her bliver den unge Stig godt nok mobbet i skolen, men han finder interesse i undervisningen og frirum og selvtillid i den store hobby, dans og senere de mange år ved byens festspil, inden teaterskoleårene i London samt efterfølgende ægteskab og skilsmisse. Denne baggrund gør det ikke ulogisk, at Rossen har udviklet en livsindstilling, hvor han har valgt og taler for at være mere nærværende i forhold til de mennesker, der omgiver ham. Rossens biografi er ikke stor erindringskunst, der flytter grænser, men en ligefrem beretning om en almindelig dreng med en for en dansk kunstner bemærkelsesværdig karriere skrevet af et ærligt hjerte, der trods stedvis rigelig detaljerigdom nok både skal nå og tilfredsstille et bredt publikum.