Lene Aalling Jørgensens bog falder i 2 dele. Første del er en meget personlig beretning om hendes og hendes mand ønske om at få et barn. Fra den første tid, hvor de regner med, at graviditeten nok snart indtræder, over mistanken om det måske alligevel ikke går af sig selv, overvejelser om kunstig befrugtning, valg af behandlingsmetode o.s.v. til parret endelig efter 6 år med flere mislykkede forsøg står med deres nyfødte tvillinger i armene. Det er en svær periode med mange følelsesmæssige udsving, som de begge kommer igennem med kærligheden i behold. Anden del er mere faktapræget. De forskellige behandlingsmuligheder inden for kunstig befrugtning gennemgås med det nyeste inden for forskningen, og derudover fortæller forfatteren om lovgivningen og Det Etiske Råds redegørelser. Endelig er der et afsnit om adoption. Barnløshed er ofte en privatsag, og derfor er det en meget nyttig bog for par, der står i samme situation, som herved kan finde ud af, at de ikke er alene. Desuden vil den være oplagt for pårørende og for de fagfolk, som behandler de barnløse. Bogen fører forskningen ajour og supplerer som sådan Politikens bog om barnløshed fra 1998, og dertil kommer jo så den personlige vinkel.