Hvilken tanker og følelser ligger på spring, når man vågner midt i corona efter en dobbelt lungetransplantation? Det viser digtene her noget om. Til læsere, der vil træne deres empati-muskel.
Forfatteren fik en dobbelt lungetransplantation i 2019, umiddelbart inden corona for alvor satte ind, Han har siden tilbragt rigtig lang tid i isolation, har frygtet for sit liv, men også været presset af jobcenteret for at komme i gang igen. Og han ville gerne i gang, for hvem er man egentlig, hvis man ikke længere har en arbejdsidentitet? Hvad med kollegerne og vennerne? Mange spørgsmål trænger sig på og bearbejdes i digtene.
En fin digtsamling med fokus på de følelser og tanker, der kan følge efter alvorlig sygdom, især under corona.
Digtsamlingen Smerte : digte har også udgangspunkt i sygdom og oplevelsen af den. Her er fokus dog mere på den fysiske smerte, end på de tanker og identitetsproblematikker, der følger med.