Books / nonfiction for children

Livets udvikling. Del 2


Description


Kort gennemgang af livets udvikling på jorden i de sidste 250 millioner år, fra dinosaurernes opståen til nutiden.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 13. Nov. 2008

By

By

Poul Wibbert Esberg

d. 13. Nov. 2008

Målgruppen er børn fra 11 år, som har interesse for især dinosaurer og i øvrigt gerne vil have det helt store overblik og bud på, hvordan evolutionen har formet sig. Bogen kan anvendes til mindre emneopgaver og til selvlæsning. Dette er 2. og sidste del af en serie.

Det 48 sider store hæfte omhandler perioden fra mesozoikum og frem til nutiden. Hovedvægten er lagt på dinosaurernes storhedstid og de forskellige undergrupper. Derefter følger pattedyrenes, fuglenes og primaternes udvikling samt hominiderne og homo sapiens' migration. Teksten lægger stor vægt på at give bud på årsagerne til, at udviklingen formede sig, som den gjorde. Det bliver i sagens natur til interessante, om end kortfattede, forklaringer, og der kan kun blive tale om udvalgte emner. Bogen er udstyret med et udviklingsskema, farvelagte tegninger og gennem hele bogen nederst på siderne en tidslinje til støtte for teksten. Teksten er letlæst, men sat i en bred spalte, som måske kan hæmme læsningen for de yngste.

Dyrenes udvikling (08/10) har næsten samme målgruppe og dækker emnemæssigt nogenlunde det samme. Og mon ikke, der vil komme mange bøger i anledning af 150 året for Arternes oprindelse.

Bogen er god til i kort form at give forklaringer og årsagssammenhænge, så man føler, at man får overblikket.