Undertitlen er meget præcis - det er virkelig en meget flittig og foretagsom dame, der her fortæller om sin omtumlede tilværelse, fra hun blev født i 1905 på Fyn, til hun nu lever som (livlig)pensionist i Ollerup. Hun var ordblind, men god til at bruge sine hænder, så hun valgte at uddanne sig i madlavning, tilskæring, syning og vævning. 19 år var hun højskolelærer på Ollerup, derefterfulgte Grundtvigs Højskole - begge mindes med glæde, mens afskeden med Vestbirk og Uldum afsatte megen bitterhed. Hun udviklede sin egen væv, og hendes viden om plantefarvning førte til enudstilling på Kunstindustrimuseet i 1973, som fik stor betydning - alle ville vide noget om det emne, og i 74 skrev IMH Plantefarverens ABC, i 83 fulgt op af Væverens ABC. Forf. karakteriseres afen norsk ven som et positivt overskudsmenneske, og hun har i hvert fald forstået at få det bedste ud af de ofte brogede forhold, livet har budt hende. Hendes sprog er meget fattigt - alt eruforglemmeligt, festligt,fantastisk og det er ikke altid, at hun formår at bringe sine indtryk frem til læseren. Men jeg tror, at bogen vil tiltale ikke alene 99.4-lånere, men også f.eks. højskole- og håndarbejdsinteresserede læsere.