Books / nonfiction / tegninger

Livstegn : en venstrehåndstegners tilbageblik


Description


Tegneren Klaus Albrectsen (f. 1932) fortæller om sin lange karriere som bladtegner og illustrator. Med et rigt udvalg af hans satiriske/politiske tegninger gennem tiderne.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 28. Oct. 2002

By

By

Lone Thaarup

d. 28. Oct. 2002

Bogen er den kendte tegners selvbiografi i tekst - og især - tegninger. Erindringsbogen skildrer et langt og aktivt liv som kunstnerisk kommentator, således som den 70 årige selv vurderer det. K.A. har tegnet sine politiske satirer til adskillige danske og svenske dagblade, fagblade og bøger siden 1955. Indledningsvis funderer han over, hvad satirens væsen er og når frem til, at tegninger kan ".. forklare og forkorte og skabe indsigt samtidig med at de rører ved en følelse.." Denne programerklæring har K.A. selv levet op til i fuldt mål gennem sit engagement, sin kamp for ytringsfrihed og forsvar for demokrati og solidaritet. Bogen er kronologisk opbygget og skildrer dels privatlivet (kort) samt arbejdsklimaet i dansk presse over en længere årrække. K.A. har været ansat på såvel borgerlige som socialistiske aviser og er absolut en skarp iagttager af begge lejre. Igennem årene bliver hans kritik af det bestående stadigt mere udtalt og antimilitaristisk og de kritiske holdninger stadigt tydeligere. Udover de mange dagbladstegninger er der eksempler på illustrationer til bøger, fagblade og undergrundsaviser. Den tegnede selvbiografi er en fin kavalkade over et mangeårigt politisk engagement set gennem en personlig streg og stillingtagen.


Politiken

d. 21. Dec. 2002

By

By

Søren Vinterberg

d. 21. Dec. 2002