Maiken forlader akut alt sit rod i Danmark for at tiltræde et lidt diffust job som antropolog i Saudi Arabien. Alt hvad hun på forhånd måtte have af forestillinger om kvindeliv og undertrykkelse i sin egen og den arabiske kultur bliver straks udfordret. Eksotisk, spændende og udfordrende roman, for kvinder.
Den 43-årige antropolog må fratræde sin stilling i vanære, hendes parforhold er kuldsejlet, og hendes bank-far kontrollerer alle hendes økonomiske forhold af misforstået godhed. Hun flygter hovedkuls til en midlertidig stilling i Saudi Arabien, hvor hun skal følgeforske en gruppe patienter der afprøver et nyt slankemiddel. Forskningen får ikke topprioritet, til gengæld bliver hun via en af sine kontrolpersoner suget med ind i en gruppe middel- og overklassekvinder i en periode, hvor der lempes lidt på kvindeundertrykkelsen. Mødet med kvinderne bliver livsforandrende for Maiken.
Romanen giver et unikt indblik i et kvindeunivers, der ganske vist er under forandring, men hvor diktaturstaten lynhurtigt kan slå til. Både mod de mange udlændinge og mod kvinder i særdeleshed. Hovedpersonens eget kvindeliv sættes i relief og udvikles sammen med de stærke arabiske kvinder. Man mærker forfatterens eget kendskab til miljøet, der skildres med mange kontraster.
Pigerne fra RiyadhOm at være kone i Saudi-Arabien har rod i samme kvindeunivers, men uden den danske vinkel. Den selvbiografiske Om at være kone i Saudi-Arabien vil også være oplagt, men skildrer 1990'ernes samfundPigerne fra Riyadh har rod i samme kvindeunivers, men uden den danske vinkel. Den selvbiografiske vil også være oplagt, men skildrer 1990'ernes samfund.