Digtsamling der dykker ned i et barns udforskning af naturen og verden. For læsere af lettilgængelige og billedlige digte.
I digtene møder vi Ida, der vokser op i et parcelhuskvarter sammen med sin mor. Ida søger ud i naturen, når hun har mulighed for det. Hun løber ned til marken med søen og hestene og ud i skoven, hvor lyset glimter mellem bladene. Digtene kredser om den nære natur, og vi ser verden og hverdagen gennem barnets blik. Herigennem får vi adgang til et barns nysgerrighed, fantasi og åbenhed mod verden. Flere af digtene udforsker menneskets forbindelse til naturen, fx dette digt om træer: “Stammen er så tyk / og fibrene indeni så tætte […] under barken / der beskytter sig selv / så rynket og hærdet som mormors hud". På overfladen hersker der orden, men lige under ligger angsten og lurer, og vi møder Idas frygt, fx for at få klippet negle.
Digtene er smukke og fulde af billeder og sansninger. De har noget filmisk over sig, og man kan som læser se landskabet og stederne klart for sig.
Vågent af Mirian Due har også mange beskrivelser af naturen, og her møder man et barn og barndommen fra moderens perspektiv.