"Elvis Costello skriver igen sammen med Burt Bacharach på sit første album i 10 år med The Imposters ... Sangene på 'Look Now' falder i to ret klart adskilte kategorier. Der er de sprogligt snørklet-virtuose minifortællinger som 'Under Lime' og 'I Let the Sun Go Down' på den ene side. På den anden side perfekt polerede popballader som 'Stripping Paper', 'Don't Look Now' og ikke mindst 'Suspect My Tears', hvor Costello understreger, hvilken følsom ballademager og unik crooner han er ... De tre nye sange signeret Bacharach/Costello er 'Don't Look Now', den yndefyldt smertefulde 'He's Given Me Things' og endelig 'Photographs Can Lie', der som noget af det eneste på albummet lyder, som om den angler efter en større kontekst. 'Look Now' er på mange planer en velkommen overraskelse. Costello har ikke blot overstået sin kræftsygdom, men lader til at have fundet motivationen til at lave et album, der satser på hans mest klassiske kvaliteter. I en overraskende blid, melankolsk udgave".