Film / fiction / erotik

Lost girls & love hotels


Description


En ung vestlig kvinde, der arbejder som engelsklærer i Tokyo, kommer på en erotisk rejse gennem byens barer og kærlighedshoteller. Erotisk drama, tilsat træk fra artfilmen. Ikke for børn.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 1. Mar. 2021

By

By

Jacob Holm Krogsøe

d. 1. Mar. 2021

En ung vestlig kvinde, der arbejder som engelsklærer i Tokyo, kommer på en erotisk rejse gennem byens barer og kærlighedshoteller. Erotisk drama, tilsat træk fra artfilmen. Ikke for børn.

Margaret er en ung amerikansk kvinde. Hun bor i Tokyo, hvor hun underviser på en stewardesse-skole i hvordan man udtaler ord på engelsk. Om aftenen og natten lever hun dog et helt andet liv: Hun er en forpint sjæl der søger tilflugt i alkohol og tilfældige erotiske møder på nogle af Tokyos mange kærlighedshoteller. Her kan man tjekke ind sammen med en partner på tretimers basis. Alt ændrer sig dog for Margaret da hun møder Kazu, der arbejder for Yakuza'en, den japanske mafia. De to indleder et stormfuldt forhold og alt begynder at falde sammen for Margaret. Både jobbet og følelserne. Men kan denne mørke rejse være starten på noget bedre for den hårdtprøvede kvinde? Baseret på romanen Lost girls & love hotels.

Meget stilfuld, stemningsmættet og velspillet erotisk drama. Specielt Alexandra Daddario gør det fremragende som Margaret, man tror på den unge kvinde og den rejse hun tager på. Det er bestemt ikke en film for alle, tempoet er dvælende, men hvis man lader sig drage ind i fortælling, er den både hypnotiserende og ganske rørende. Der er mange erotiske scener på de forskellige kærlighedshoteller og dette aspekt af filmen er også veludført.

Andre grænsesøgende erotiske dramaer som L'amant og LolitaElskerenLolitaAndre grænsesøgende erotiske dramaer som L'amant og .