Det erotisk-pornografiske indhold i Vildfarne piger henvender sig til et voksent publikum.
I 1913 mødes 3 kvinder tilfældigt på et hotel i Østrig: Alice (fra Alice i Eventyrland), Wendy (fra Peter Pan) og Dorothy (fra Troldmanden fra Oz). De 3 hovedpersoner fra 3 litterære klassikere begynder sammen at udforske deres seksualitet og at udleve deres erotiske fantasier. Inden længe udvikler begivenhederne sig til veritable sexorgier, og beretningen antager karakter af ren pornografi. Nok så interessant som de seksuelle eskapader er imidlertid fortællingens stærkt strukturerede konstruktion: 30 kapitler à 8 sider, hver med sit eget grafiske udtryk, afhængigt af hvem af de 3 kvinder, der fortæller indholdet. Melinda Gebbies art nouveau-inspirerede billedside i forskellige tegnestilarter og farvekridtteknikker afspejler ligesom Moores individualiserede replikker de 3 kvinders personligheder og medvirker til at skabe et værk med et langt højere ambitionsniveau end de fleste erotiske tegneserier.
Indholdsmæssigt kan Vildfarne piger sidestilles med rækken af erotiske Fanny-albums. Iscenesættelsens mester Alan Moore har tidligere anvendt kunstgrebet med at anbringe fiktionsfigurer i nye rammer i serien Det hemmelighedsfulde selskab.
Mens Melinda Gebbies billeder trods deres heftige indhold kan forekomme noget stillestående og glansbilledagtige, er det en fornøjelse at følge Alan Moores arbejde med at omskrive de 3 kvindelige hovedpersoners historier i erotisk regi.