Books / fiction for children / humor


Description


Billedbog. Koen Lotte leger skjul med vennerne på bondegården. Hun gemmer sig i toppen af et træ, men kan ikke komme ned igen. Dyrene prøver at hjælpe hende, men ender selv deroppe. Det samme gør bondekonen. Mon de kommer ned igen?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 6. Aug. 2012

By

By

Marianne Agger

d. 6. Aug. 2012

Niende bog om den søde ko, Lotte, har en lige så indbydende forside som de forrige. Bogen er en billedbog, som børn mellem 3 og 6 år vil elske.

Steffensmeier har igen lavet en charmerende billedbog om Lotte, der denne gang leger skjul med vennerne på bondegården. Da alle de gode gemmesteder er taget, kravler Lotte op i et højt træ. Det er dog et for godt gemmested, da ingen kan finde hende. Efter et stykke tid keder hun sig, så hun begynder at kravle ned fra træet igen. Men pludselig sidder hun fast. Vennerne forsøger at hjælpe hende, men det ender med, at de alle selv ender i træet sammen med hende. Selv bondekonen kommer til at skubbe stigen ned, da hun skal hjælpe dyrene. Så til sidst må de tilkalde hjælp hos postbudet, der lokkes derhen med kage. Han får dem ned, men de beslutter sig alle for at drikke kaffe oppe i træet og nyde udsigten. En sød historie med en fin humor om nogle lidt klodsede dyr, der ikke er til at stå for. De har de morsomste udtryk i hovederne. De glade tegninger er fantastiske, og teksten fungerer også fint og er sjov at læse op. Det er en sjov idé at bygge plottet op omkring en meget almindelig og populær leg, hvor det ender helt skørt og ualmindeligt med alle dyr og mennesker i toppen af træet.

Siger man "ko", siger man næsten automatisk Mor Muh. Bøgerne om Lotte minder da også meget om Wieslanders bøger, der ligeledes indeholder gode historier fyldt med komik og sødme.

Endnu en skøn bog om Lotte, der nok skal nå ud til en stor fanskare.