Genudgivelse af billedbog fra 1949 i anledning af 100-året for Arne Ungermanns fødsel. Den 3-årige Lotte er sur og vrissen, vil ikke have tøj på, griser med maden, er jaloux på sin lillebror, men efter middagssøvnen er alting vendt om: Nu er Lotte stor og forældrene små, og de opfører sig som Lotte gjorde om morgenen. Ifølge bagsideteksten er dette en billedbogsklassiker som vender magtforholdet mellem børn og forældre på hovedet. Tja, nu er det jo ikke alle gamle bøger der er klassikere - og for mig at se er historien snarest et forsøg på at fortælle det uvorne barn at forældrehjælp og god opførsel er en nødvendighed. Når Palle alene i verden er blevet en sand klassiker, skyldes det, at det er en historie med en klar moral. Denne bog er snarere moraliserende, så måske er det derfor at vi ikke har set den i 50 år. Ungermanns tegninger, fulde af rytmisk gentagne detaljer, holder sagtens til klassikerrollen, skønt farverne er lidt blege og trykket lidt grumset - sikkert af reproduktionstekniske grunde. Lotte har sløjfe i håret og forklæde, men miljøet er ikke mere fremmed end at det sagtens kan genkendes af dagens 3-årige.