Books / fiction for children / roman

Louises dagbog : L for Louise


Description


Louise er 16 år og lige begyndt i 2.g. Da hun får et fritidsjob, møder hun samtidig den lækre Adam. Men er han til at stole på, og hvad er det med venindens storebror Nicolai?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 22. Oct. 2008

By

By

Elisabeth Bennetsen

d. 22. Oct. 2008

Dansk dagbogsroman af og om en ung pige i den lette og hurtigt fordøjede ende af genren til en målgruppe mellem 12 og 15 år. Bogens forside er lidt kedelig og rodet at se på.

Louise hedder hovedpersonen. 16 år og elev i 2. g. og så er hun også storesøster til Mikkel i TV2's julekalender Mikkel og guldkortet. Men der er nu ikke så meget jul over handlingen, som strækker sig fra d. 13. august til d. 30. november. I det tidsrum lever Louise et helt almindeligt liv, som så mange i hendes alder. Hun går i skole, shopper, får et fritidsjob, har lidt venindebøvl, går til fester og så roder hun også lidt rundt med to fyre. Kollegaen Adam, som er anden generationsindvandrer og Nicolai, som er venindens storebror. Hvordan det ender med hendes kærlighedsliv er ikke helt afklaret ved bogens slutning. Bogen er skrevet lige ud ad landevejen med korte sætninger i et friskt sprog med megen namedropping og mærkevaresnak, som ganske vist gør bogen nutidig, men også giver den et lidt kort liv. Forfatteren har sidst udgivet nogle letlæsningsbøger.

Bogen minder meget om den populære serie af Cathy Hopkins og alle de andre dagbogsromaner om teenagepiger, som der udkommer mange af for øjeblikket.

Et troværdigt tidsbillede og rimeligt realistisk portræt af en helt almindelig dansk teenagepige uden de store problemer. En bog der er hurtigt læst, men så heller ikke en bog, der gør det store indtryk.