Books / fiction for children

Louises mange tegninger


Description


Billedbog. Louise på 5 år tegner en masse tegninger til sin mor. Til sidst er der så mange tegninger i huset, at de må flytte ud i legehuset. Heldigvis får Louises mor en god idé.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 12. May 2014

By

By

Bo Knudsen

d. 12. May 2014

Billedbog for de ca. 4-5-årige, til underholdning og en snak hjemme eller i børnehaven.

Louise på 5 år tegner en masse tegninger til sin mor, der hænger dem op i hele huset. Til sidst fylder tegningerne så meget, at de må flytte ud i legehuset. Pointen er, at Louises mor finder på at fotografere alle tegningerne, så de kan se dem på deres tv. Og at Louise selvfølgelig skal fortsætte med at forære sin mor en masse tegninger. Teksten, der er sat i en håndskriftlignende typografi, fungerer fint til oplæsning. Ideen er original, mens bogen tegnemæssigt er knapt så vellykket. Det er muligvis bevidst, at stregen er naiv, som inspireret af børnetegninger. Men den varierer en del gennem bogen, så personerne let skifter udseende. Heller ikke skarpheden er ens bogen igennem. Nogle steder står stregerne skarpt, mens de andre steder er uklare. Dette er femte billedbog af forfatteren på eget forlag, mens tegneren er ny.

Ideen er jeg ikke stødt på tidligere i en billedbog. Bogmæssigt har jeg det lidt som med fx Hvorfor har man hår? (13/25), med en ny sjov idé men en ikke helt konsistent udførelse.

Ideen er sjov, men jeg synes bogen savner et kritisk forlags-blik. Den kommer til at virke lidt hjemmelavet. Helhedsindtrykket er dog en glad og positiv bog, og de fleste børn vil se stort på mine forbehold.