Books / fiction / spænding

Love City


Description


En dansk nødhjælpsarbejder efterforsker en mystisk malaria-lignende epidemi i tidligere Dansk Vestindien i en atmosfære tyk af revolutionære kræfter med USA og Trump lurende i kulissen.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 27. Sep. 2018

By

By

Carsten Güllich-Nørby

d. 27. Sep. 2018

Super-effektiv thriller sat i scene på en af øerne i det tidligere Dansk Vestindien. En mystisk malarialignende epidemi hærger øen, hvor der paradoksalt nok ikke findes malariamyg! Den danske nødhjælpsarbejder Sam Fisker er snart brik i et større puslespil af revolutionære kræfter, oprør og naturkræfter. Guf for alle spændingslæsere.

"Love City" er et kælenavn for øen St.John i det tidligere Dansk Vestindien. Nødhjælpsarbejderen Sam Fisker udsendes fra organisationen "European Crisis Aid". Da hendes chef bliver myrdet står Sam nu i spidsen for efterforskningen af sandheden bag epidemien, som koster liv i massevis. Hun arbejder sammen med lederen af nødhjælpsorganisationens vagthold, Daniel Stoker. De to jager sandheden bag epidemien, men må indse, at de måske snarere er de jagede i en atmosfære tyk af revolutionære kræfter og drømme om løsrivelse fra USA. På øen har den revolutionære King Malcolm samlet en broget oprørshær af afrikanske pirater og guerillasoldater fra Syd- og Mellemamerika. Spillet om, hvem der er ven og hvem der er fjende kulminerer netop som en kraftig orkan sætter sus i skørterne. I kulissen lurer et USA med Trump ved magten. Brødrene Garmark har sammen også skrevet Rakelsminde.

Fremragende underholdende spænding, godt krydret med drengerøvs-action ad libitum.

Kan sammenlignes med andre danske thrillers med international afsæt fx Langs smertegrænsen af Thomas Clemen.