Filmen Love Liza, 2002, har Philip Seymour Hoffman i den altdominerende hovedrolle, og filmen henvender sig til mennesker med interesse for denne skuespillers særlige stil og udtryk og originalt filmskuespil i almindelighed. Men selvfølgelig også til det publikum, som værdsætter et usædvanligt handlingsforløb så fjernt fra Hollywood mainstream som overhovedet muligt.
Wilson Joel er på sit livs nulpunkt. Hans elskede hustru har begået et for ham totalt uforståeligt selvmord, og han kan slet ikke forholde sig til livet. Wilson kan endog ikke få sig til at læse selvmordsbrevet og dulmer sorgen med benzin. Han sniffer benzin i lange baner, og for at forklare den kvalme lugt fremstiller han en løgn om interesse for modelfly! Wilson er i frit fald uden sikkerhedsnet! Filmens gennemgående rekvisit er det ulæste selvmordsbrev, som hovedkarakteren har på sig, taber og mister - for så at få det læst til sidst. Hvilket åbner for en tvetydig slutning. Filmen er et melodrama og en skuespillerfilm, hvis handling står eller falder med hovedkarakteren. Hoffman (f. 1967) viser også usædvanligt talent i Magnolia, 1999, og i oscarrollen som forfatteren Truman Capote i Capote, 2005.
Der er flere stærke amerikanske værker om mennesker på en determineret misbrugsglidebane. Fx Billy Wilders klassiker Forspildte dage, 1945, Terry Gilliams The Fisher King, 1991, og Mike Figgis' Leaving Las Vegas, 1995.
Ingen stor film, endsige et must, men seværdig for særegenhed.