Denne roman for unge fra 12 år har sit fokus to steder: om at komme og være i puberteten, og om middelalder og forflytninger i tid. Det første tema er nærværende og velbeskrevet hele bogen igennem, det andet er ualmindeligt længe om at komme i sving, samtidig med at det er temaet, som forsiden med sine riddere i kamp, ruiner og billedet af den skønne Lucia udpeger som det bærende. Stedet er Visby på sommerøen Gotland, tiden er 1997 med tråde bagud til 1361. Den mystiske Lucia ved mere om netop dét tidspunkt, som det årlige egnsspil sidst i juli handler om, end sandsynligt, nemlig den indemurede jomfru, kong Valdemars togt og hele den materielle kultur. Ella på 12 år er forelsket i Robin på 15, der for sin del sværmer for den smukke Lucia, som er 17 år. Efter halvandet hundrede sider kommer der gang i intrigen, som åbenbarer Lucias rolle. Jeg synes, det er svært at holde sammen på handling og personer og den filosofiske tilgang til begrebet tid, og bogen falder fra hinanden. Men skildringen af livet omkring egnsspillet er vittigt, ligeledes de hvileløse teenagere. Forfatteren husker jeg fra bogen og pladen om Ville & Valle & Viktor fra først i 1970'erne.