Books / fiction / roman

Ludmillas nye liv


Description


Ludmilla er fra Litauen og flygter fra et udsigtsløst liv til Danmark ved at gifte sig med Svend Erik. Men ægteskabet holder ikke, og snart skal Ludmilla forsøge at finde sin egen vej i vesten. Det kræver et skæbnesvangert valg.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 27. Sep. 2012

By

By

Sanne Caft

d. 27. Sep. 2012

En roman med mange sympatiske tanker, der desværre er fuld af sproglige fejl, vaklende grammatik og et ikke helt sikkert greb om dialogens svære kunst. Den handler om en ung østeuropæisk pige, der kommer til Danmark via en kontaktannonce og her skal forsøge at skabe sig et nyt liv. Formidles på emnet.

Historien udfolder sig omkring Ludmilla, der gifter sig med Svend Erik for at få opholdstilladelse i Danmark. Men snart er kærligheden kun et postulat, og Ludmilla skal finde ud af, om hun vil forlade ham og satse på liv og kærlighed i Danmark. Hun møder Jesper, der kæmper for de svage men er usikker på, om han skal etablere sig i samfundets top først. En udsat pige og hendes mor spiller en rolle, og snart er alles skæbner knyttet tæt og fatalt sammen. Forsiden viser en eftertænksom ung kvinde med en tydelig titel på en karrygul baggrund.

Forfatteren har tidligere skrevet Julie om stofmisbrug i 2010 og Ulmende gløder 2006 om ægteskabets besværligheder. Af romaner om arrangerede ægteskaber findes der flest om ægteskaber med mellemøstlig baggrund frem for østeuropæisk, som denne handler om.

Tredje roman fra en forfatter, der skriver om samfundets udsatte. Indignation og socialt fokus er nogle af brændstofferne i romanen, der emnemæssigt ikke fejler noget, men som ikke er nok gennemarbejdet. En kriminalistisk intrige om mordet på en enlig mor og ambitiøse lokalpolitikere uden skrupler blandes sammen med historien om en østeuropæisk ung kvindes nye liv i Danmark.