Books / nonfiction

Lugten af penge : om duftmarketing


Description


Indføring i den bevidste anvendelse af duft til at fremskynde salget af varer.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 19. Sep. 2001

By

By

Carsten Nørby Sørensen

d. 19. Sep. 2001

Forfatteren er antropolog med speciale i duft som kulturudtryk, har undervist på universiteter og handelsskoler og arbejdet som duftdesigner. Bogen er den første på dansk om duftmarketing, dvs. den bevidste anvendelse af duft til at fremme salget af et produkt. Bogen beskriver hvordan lugtesansen virker og kan påvirkes via dufte, og præsenterer duftmarketing som et mere end 50 år gammelt begreb, der har eksisteret og virket lidt skjult, måske pga. af forretningshemmeligheder. Næste afsnit gennemgår den moderne brug af duftmarketing og hvordan den ændrede indkøbsadfærd med indkøb som underholdning og oplevelse, gør duftmarketing endnu mere vigtig og brugbar. Al teorien krydres med beskrivelser af praktisk duftmarketing. Lige fra supermarkedets duft af nybagt brød og kaffe til tekstiler og kondisko med duft af kvalitet, duftende dollars, og specielt duftende franske byer til turismens fremme. Bogen giver et lettilgængeligt teoretisk input om et interessant og meget lidt beskrevet emne og er samtidig en praktisk brugsbog for marketingsfolk og studerende med god næse for produkter, desuden informativ for forbrugere, der gerne vil "kende lugten i bageriet".