Books / fiction for children / roman

Lukas og den grå robot


Description


Lukas ser i TV, at en bank i byen er røvet af to mænd. Lukas og robotten Tom vil fange bankrøverne. Bankrøverne skyder efter robotten, men Tom stopper bare deres bil og griber fat i dem. Han binder dem til et træ og tilkalder politiet.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 29. July 2014

By

By

Lisbeth Thue Hansen

d. 29. July 2014

Femte bog i serien om Lukas Mikro Dingo, lix 6/ LET-tal 13, frilæsning for drenge fra slutningen af 0.-1. klasse.

Hvor er grænsen for robottens formåen? I denne fortælling gør robotten Tom en kæmpe forskel. Dorthe Skytte formår at fortælle en sjov og levende historie, hvor sproget er mundret og nutidigt. Lukas ser i tv, at en bank i byen er røvet af to mænd. Udenfor Lukas' dør står pludselig en kasse, hvori der er en robot. Robotten kan alt. Den kan også fange farlige bankrøvere. Lukas vil ikke med, men robotten Tom er stærk og hiver fat i ham. Tom forvandler sig til en flot rød bil, der indhenter røverne. Bankrøverne skyder efter robotten, men Tom stopper bare deres bil og griber fat i dem. Han binder dem til et træ og tilkalder politiet. Lukas går hjem, og i tv ser han, at de to røvere er fanget. Kun Lukas ved, hvordan det er sket. Teksten er nænsomt sat på Kim Dalgaards karikerede illustrationer, der fylder hele opslag. Illustrationerne understøtter barnet i læsningen af teksten. Omslaget viser robotten Tom, der hiver fat i en overrasket Lukas.

I de øvrige bind i serien om Lukas var han ninja, på Mars, ridder og dragekriger. Her er han på jagt efter bankrøvere. For piger i Mikro Dingo-serien er bøgerne om Silje for samme målgruppe.

Bogen anbefales til børns læsetræning - nok mest for drenge fra 6 år, der er i gang med at knække læsekoden. Historien er sjov og holdt i et mundret og nutidigt sprog. De mange illustrationer understøtter og udvider den letlæste tekst.