Books / fiction for children

Luna og Lasse - sommetider er det fint at det er mørkt


Description


Billedbog. Det er sengetid. Luna og Lasse skal sove. Men Luna vil ikke have lyset slukket, så derfor står de op og leger gemmeleg i stedet. Men det er svært at gemme sig, når lyset er tændt.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 5. Mar. 2013

By

By

Merete Trap

d. 5. Mar. 2013

Her er endnu en charmerende billedbog om makkerparret Luna og Lasse. Bogen henvender sig til de yngste fra ca. 3 år, og kan bruges til en snak om lys eller mørke ved sengetid.

Det er aften og Luna og Lasse skal sove, men Luna vil gerne have lyset tændt. Derfor kan ingen af dem falde i søvn, og de står op for at lege gemmeleg. Luna gemmer sig forskellige steder, men fordi lyset er tændt, kan Lasse sagtens finde hende. Til sidst slukker de lyset, og nu er Luna svær at finde. Hvor er hun henne? Hun har gemt sig i sengen, og nu kan de sove. Hunden Lasse og mariehønen Luna giver et fint billede af en far og hans datter. Temaet skal/skal ikke have lyset tændt, kan mange forældre og børn nikke genkendende til. Her løses konflikten på tålmodig og legende vis. Teksten er kort og præcis, illustrationerne er lyse vandfarver, og der er en fin harmoni og tryghed i billedsiden. Forfatter og illustrator har tidligere arbejdet sammen, fx i Magda og sokkedukken, 2012.

Der findes mange billedbøger for de mindste om uenigheder omkring, hvornår lyset skal slukkes ved sengetid fx Jeg vil ha' lyset tændt!, 2007 af Tony Ross. Kan også sammenlignes med Luna og Lasse - sommetider er det fint at være lille, 2012 som også handler om modsætninger.

En charmerende billedbog for de mindste fra ca. 3 år, om at være uenige omkring tændt eller slukket lys ved sengetid. En fin fortælling hvor uenigheden løses på tålmodig og legende vis.



Information and editions