Lydbilleder : stemmer, strofer og beats i en ny tids musik

Forfatterne har ret i, at der er skrevet umådeligt meget om 60'ernes rockikoner: Beatles, Dylan, Rolling Stones, Beach Boys og de andre. Lige så har de ret i, at der findes påfaldende lidt og sporadisk om de helt store stilskabende navne, der blev skabt først i 80'erne og frem: U2, R.E.M., Joy Division, The Cure, The Smiths, Nirvana, Nick Cave, Massive Attack, Radiohead, Björk og 16 andre centrale og mindre kendte navne, der blev rundet af Punk og New wave bølgen. Det er en fortrinlig bog, et lille standardværk inden for de sidste 25 års internationale rockmusik, uden danske indslag. Der er ikke tale om et opslagsværk, som fx. Verdensrock, men en artikelsamling med grundige længdesnit over de udvalgte gruppers udviklingsforløb med albumgennemgang og diskografi med rating. Man kan savne en samleartikel om nogle af punkens urkræfter som namedroppes, fx Can (der noget uforskammet reduceres til "krautrockpionerer") og Captain Beefheart for at skabe et perpektiv bagud. Man kan selvfølgelig diskutere udvalgets 25 eksempler. Et vildt politisk heavy band som Rage Against the Machine er mere "in tune" i sammenhængen end det rene heavy band Metallica, og de begavede popsnedkere i Pet Shop Boys er vel også i udkanten af genren, og hvor er Oasis? Det samlede indtryk er en fin gennemgang, der giver et godt signalement med et varieret udvalg af den post-punkinspirerede musikscene.

Read the full assessment