Books / fiction for children

Lydia får en lillesøster


Description


Billedbog. Lydia glæder sig til at blive storesøster, men da lillesøster kommer til verden, er intet som før, og Lydia savner sin mor, der bruger al sin tid på babyen.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 29. Mar. 2012

By

By

Susanne Dahl Jensen

d. 29. Mar. 2012

Billedbog om pigen Lydia, der får en lillesøster. Formidles til de 4-7-årige. Tidligere er kommet Lydia svarer igen, 2007 om mobning og Lydia og kunsten at dele, 2010 om at kunne sige fra og ikke behøve at dele alt. Billedbogsserie om de lidt svære ting i livet set i børnehøjde.

Forfatter og illustrator har begge været produktive ud i børnebøger, og har tidligere samarbejdet om de to andre titler om Lydia, og letlæsningsserien om Nynne og Karin og nye venskaber, 2007. Kort og meget rammende fortælles om Lydia, der får en lillesøster, og om hvor svært det er, når mor bruger så megen tid på babyen. De lidt naivistiske akvareller af Siri Melchior illustrerer fint Lydias frustration og glæde ved at få en lillesøster. Historiens persongalleri fremstår lettere karikeret med tynde arme og ben, og Lydia med sine meget store blå øjne. Fin forside af lillesøster og storesøster Lydia på gulvet omgivet af legesager.

Forfatteren har tidligere skrevet om de svære situationer børn kan stå i som mobning, at dele, at føle vrede og i denne billedbog om den jalousi man kan føle overfor en ny lillesøster. Der er intet brugsbilledbogs-agtigt over denne, men den fortæller alligevel om den svære kunst at blive storesøster på en både forfinet og ligetil brugbar måde. Stilen fortsættes fra de to tidligere titler om Lydia.

Som de to øvrige titler om Lydia er det en helt igennem smuk og tænksom og stadig brugbar bog, om det at få en lillesøster, fortalt gennem både tekst og illustrationer.