Books / fiction / roman

Lyskrydset


Description


Natten efter en trafikulykke ligger en kvinde i morfindøs i en hospitalsseng og oplever scener af sit liv, et arbejdsomt og beskedent kvindeliv.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 21. Sep. 2007

By

By

Beth Høst

d. 21. Sep. 2007

De, der holder af at læse om "stille eksistenser" er nok målgruppen til denne bog, eller de, der kan lide hverdagsbilleder anskuet fra lidt spidse vinkler. Men da denne bog er en samling af hovedfigurens erindringsbilleder i skikkelse af korte tekster uden et egentligt handlingsforløb skal læseren søge en novellesamling.

Ragnhild Aggers seneste er novellesamlingen fra 1992 Vinden i poplerne, før den kom Den halve sol i 1989, her var fokus på en kvindes traditionsbundne husmoderpligter kontra hendes skrivelyst. Udgangspunktet i denne nyeste er ganske dramatisk, et midaldrende ægtepar kommer ud for en trafikulykke, manden slipper uskadt, men konen brækker en nakkehvirvel og tilbringer den første nat ubevægelig i en hospitalsseng i en morfindøs. Hun genoplever her scener fra sit liv og får dem blandet sammen med sære drømmelignende optrin, men det hele fortælles i et letlæseligt og ubesværet sprog. Vi møder bl.a. fortællerens familie og genoplever med hende deres samvær og samtaler, hvor kvinders roller ofte dukker op.

Ragnhild Agger debuterede sent (f. 1918) og er at finde i den socialrealistiske genre sammen med skribenter som John Max Pedersen, Grethe Stenbæk Jensen og Ditte Cederstrand. Hun har også leveret bidrag til antologien Arbejderlitteratur fra 1981 sammen med disse og mange andre.

Det er en tiltalende lille bog, iøvrigt med stort og læsevenligt tryk.


Berlingske tidende

d. 24. Nov. 2007

By

By

Anne Lise Marstrand-Jørgensen

d. 24. Nov. 2007