Books / nonfiction / erindringer

Lyst til livet


Description


Forfatteren fortæller om sin kamp da han får konstateret kræft. En kamp der inkluderer lægesjusk og andre hindringer i det danske sygehusvæsen.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 17. Mar. 2005

By

By

Ellen Lind Jensen

d. 17. Mar. 2005

Under udførelsen af en undersøgelse i forbindelse med en konstateret lungecancer får Bent Jørn Nielsen perforeret sit spiserør. Det er tæt på at koste ham livet under et efterfølgende måltid, men han overlever og indleder et langt hospitalsophold. Restitueringen efter denne "utilsigtede hændelse" trænger for en lang periode canceren i baggrunden og udskyder behandlingen i mange måneder. Bent J.N. må døje træk og kulde, gentagne lungebetændelser, sondemad, kluntede hospitalsrutiner og knuppede ord, før perforeringen omsider heler. Men også stemmebåndene har lidt skade og han må hviske. Det er svært at sætte sig igennem med en hvisken, når man oveni er svækket af flere lidelser. Kemo og strålebehandling forløber fint takket være forberedelser i form af alternativ medicin, kosttilskud og -ændringer. Det er i al fald forfatterens klare opfattelse. Stemmen vender tilbage efter operation, så alt ender lykkeligt. Men Bent J.N. har ikke glemt sine trængsler. Bogen er skrevet med så megen galgenhumor, at jeg i starten blev irriteret, men efterhånden følte jeg mig i godt selskab, og bogen (der som type desværre ikke står alene!) er et kritisk indlæg mod det danske sundhedsvæsen og rummer samtidig gode informationer til andre i lignende situationer.