Books / nonfiction for children / øvelser

Lyt til løven : yogaremser for børn


Description


40 yogaøvelser for de allermindste. Med remser, som er tilknyttet de enkelte øvelser. Alle øvelser er illustreret og har tip til yogalærer/forældre om hvordan de bedst læres.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 24. Sep. 2015

By

By

Signe Rugtved Andersen

d. 24. Sep. 2015

Skøn bog med yogaøvelser til de 3-8-årige. Velegnet til brug i såvel børnehave og indskoling, som i hjemmet.

"Der er bjerge, der er skrå. Der er bjerge, der er små. Der er dem med toppe på, som når op til himlen blå." Således ledsager Lotte Sallings remse yogaøvelsen "Bjerget", her tilpasset til mindre børn af yogalærer Emmamaria Vincentz. På samme måde finder man 39 øvrige øvelser i bogen, hvor remser og øvelser supplerer hinanden, med fokus på den motoriske og sproglige stimulering af det mindre barn. Lea Letén har illustreret hver enkelt øvelse med en kombination af akvarel og stregtegning, hvor akvarellen er bagvedliggende og forestiller fx bjerget, mens stregtegningen forrest viser barnet i færd med at udføre øvelsen. Ved hver øvelse finder man instruktion, angivelse af fokusområde, samt tips, fx særlige forbehold eller forslag til videre leg. Øvelserne er opdelt således at de kan udføres i serie som et samlet yoga-program, men kan også fint udføres enkeltvist.

Meget velfungerende og charmerende bog. Yogaens mange styrker får endnu en dimension, når den kombineres med Sallings fine remser, der hjælper barnet ind i øvelsen og styrker det kropslige og sproglige simultant. Illustrationerne er i Leténs enkle og sødmefyldte stil.

I Jeg er en slange findes der mange fine yoga-øvelser for samme aldersgruppe, men disse er uden ledsagende remser.