"Det første, jeg lægger mærke til, er, hvor friske og nysgerrige guitarerne lyder. Det kommer ikke som et chok, at de ligger i hallucinerende lag på lag, i konstante friktioner og forskydninger, i gang med at kæntre i floder af granit. Men det er et chok, at det lyder så opfindsomt og grænseoverskridende ... Det er det samme, men alligevel nyt. Ikke en revolution, men en afbrudt samtale genoptaget, men også videreført især på albummets sidste tredjedel".