Books / fiction / digte

Må jeg børste din rottweiler : digte


Description


Digte. Samling med titelløse digte, der kredser om parforhold, følelser, nærvær og afstand og undersøger, hvad kærlighed er.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Thomas Ry Andersen

d. 18. Dec. 2018

Læsere af nyere dansk lyrik kan glæde sig til at læse Henrietta Hilma Petersens debutdigtsamling, der undersøger, hvad kærlighed er.

Samling med titelløse digte, der kredser om kærlighed, parforhold, følelser, nærvær og afstand. Den åbner med et digt, der bruger rottweileren som metafor for noget, der vogter på vores følelsesliv og forhindrer kontakten og kærligheden i at udfolde sig: "Må jeg børste din rottweiler?/ den som vogter ved din havelåge og forsegler dig i en stille tåge/ den som løfter sin overlæbe ved enhver mislyd..." Senere gives der et bud på en løsning, et begyndelsessted for kærligheden: "Lad os lægge os ned/ mellem klumpede kanter/ mellem syltede ord// Fange resterne af ømhedens vinde/ for knoglernes/ for cellernes/ for himlens vildeste skyers skyld/ lad os finde fastlandet/ parkere alle vagthunde/ lad os falde ind på plads".

Henrietta Hilma Petersen har begået en stærk debutdigtsamling, der rummer langt mere end de trykte ord. Det er digte, der vekslende mellem talesprog ladet med metaforiske udtryk og mere poetiske billeder, prøver at finde svar. Svar på hvad kærlighed er, som det desperat gentages igen og igen i ét digt: "Har det noget med kærlighed at gøre? Har det noget med kærlighed at gøre? ...." En lovende debut som digtlæsere på alle niveauer kan få glæde af.

Mange digtsamlinger kredser om kærligheden, fx David A. Jensens Ny romantik, der er en rejse ind i kærlighedens mange dimensioner og som samtidig er mere kompleks.