Books / nonfiction

Målgruppen der forsvandt : handicapområdets position i dansk beskæftigelsespolitik og hvordan ledige med handicap kan komme i ordinær beskæftigelse


Description


Handicappedes beskæftigelsesfrekvens er markant lavere end danskernes generelt. Udviklingen i handicapbegrebet og grundelementerne i dansk handicappolitik skitseres og jobcentrenes indsats på området og virksomhedernes rolle undersøges.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 7. Apr. 2015

By

By

Jytte Bræmer

d. 7. Apr. 2015

Bygger på en ph.d. om handicappedes beskæftigelsesfrekvens. Henvender sig til beslutningstagere og forskere indenfor såvel beskæftigelsesområdet som handicapområdet.

Handicappedes beskæftigelsesfrekvens er markant lavere end danskernes generelt. Og det forhold har ikke ændret sig de sidste 20 år trods et politisk ønske om at minimere forskellen og trods adskillige politiske handlingsplaner og lov om ligebehandlig. Forfatteren, der selv er blind, skitserer udviklingen i handicapbegrebet og grundelementerne i dansk handicappolitik. Desuden undersøger han jobcentrenes indsats på området og virksomhedernes rolle.

Der er kun ændret ganske lidt i teksten i forhold til den oprindelige ph.d, men den er sprogligt lettilgængelig. I gennemgangen af handicapbegrebets udvikling bygger den naturligt på en del teoretisk stof, men størstedelen af bogen bygger på konkrete undersøgelser hos jobcentre og virksomheder, og har et grundigt og velunderbygget præg, men aldrig et svært tilgængeligt akademisk niveau. Den er dog henvendt til fagfolk, forskere og beslutningstagere.

I 2004 kom der en stor kortlægning af området: Handicap og beskæftigelse - et forhindringsløb?, og der findes en del undersøgelser fra SFI.