Målløs

Vi kender forfatteren fra 2 bøger på dansk fra 1989 og 1992 : Stenenes døtre og Den sidste kvinde fra Ur. Emnet er i begge bøger kvinders levebetingelser under andre himmelstrøg: Palæstina, og andre tider: Det gl. testamente. Vinklen har nu ændret sig lidt, udgangspunktet er de nutidige kvinder fra starten af 70'erne; de, der ville det hele og ville ha' det hele. Mand, børn, karriere, mulighed for at efterleve de høje idealer, og helst det hele samtidigt. Deres ældste børn er nu næsten voksne, de har mistet den første elskede, verden har ændret sig, deres holdninger har ændret sig. Nu sidder de med sammenbragte børneflokke, indviklede samkvemsaftaler, med nye parforhold med kommunikationsbrist til både den unge og den ældre generation. Flere svenske presseomtaler kalder den også en "generationsroman". Vi følger 2 kvinder og det omfattende persongalleri i deres cirkler, ét kapitel ad gangen med én person som fortæller. Det er tæt på "indre monolog", man bliver helt stakåndet, og afmægtig på sin vis. For måden, hvorpå personerne taler forbi hinanden, er næsten håndgribelig i al sin genkendelighed. Den mindede mig lidt om B. Raskins Hedeture, som nok er 20 år tidligere og meget amerikansk, men der var samme rappe tone og dybere desperation.

Read the full assessment

På forsiden af romanen står : "Stedfamilien. Mine børn, dine børn, vores børn. Kaos og karriere. Hvordan gik det?". ...Endnu et opgør med feministerne fra 70'erne som ville det hele, men glemte at tæn...

Read review