Books / fiction for children / godnathistorier

Månebjørnen : en godnathistorie


Description


Billedbog. Den lille bjørn sidder i syv lange år og ser på månen og vil så gerne være sammen med sin ven, månen. En dag fanger den lille bjørn månen med en lasso og tager den med hjem. Snart savner de andre dyr og Jæger Grøn månen.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 5. Nov. 2002

By

By

Torben Bråe Olesen

d. 5. Nov. 2002

En smuk og helstøbt lille bog med en melankolsk undertone. Den lille bjørn ser på månen i syv lange år, og ved alt om månen og dens cyklus. Månen er hans bedste ven, men den lille bjørn er også ensom. Med en lasso fanger bjørnen månen, og gemmer den. De andre dyr savner månen, og med Jæger Grøn i spidsen opsøger de bjørnen, og efter diskussion går den lille bjørn med til at dele månen, på nær en dag om måneden. Når det er nymåne er månen hos den lille bjørn, der nu sidder hver nat og tæller dagene til næste nymåne. Smukke farvemættede billeder der veksler mellem det søde, det humoristiske og det sørgmuntre i fin balance. Dyr og mennesker er malet runde og bløde. Teksten er mundret. Parret bag bogen kendes for 2 titler på dansk, men har flere titler bag sig i Tyskland, hvor der også findes puslespil og stofbøger mv. med den lille månebjørn. Bogen vil kunne nydes af børn fra 4 år. Dejlig stemningsfuld forside hvor bjørnen sidder til bords med månen, smuk bagside med bjørnen der rækker efter månen på stige, og præcis kortfattet tekst.


The libraries' assessment

d. 5. Nov. 2002

By

By

Mads Overmark (skole)

d. 5. Nov. 2002

Dette er den tredie billedbog af makkerparret. Den lille bjørn er lidt ensom. Dens eneste ven er månen, som den kender ud og ind. Bjørnen henter månen ned til jorden, men det går ikke, fordi de andre dyr savner den. De tager ud og leder efter den og får hjælp af jægeren, som de ellers troede var en ond mand. Da de finder månen hos bjørnen, bliver problemet løst med et kompromis, og bjørnen får ovenikøbet en ny ven. En sød lille fortælling uden de store dramatiske udsving. Historien er illustreret med nogle meget stemningsfulde billeder holdt i afdæmpede, lidt støvede farver. Det giver fortællingen et drømmeagtigt univers, hvilket da også passer fint med, at den er tænkt som godnat-læsning. Samlet set en fin og stemningsfuld billedbog som der nok skal være enkelte af børnehaveklasse børnene der vil holde af, men ellers er målgruppen yngre end vores brugere.