Ekstravagante retter tilberedt med omhu og sirligt anrettet. Du skal hverken være bange for caviar eller krustadejern, hvis du går i køkkenet med denne bog. Gastronomisk madlavning på højt niveau samt bladrebog for foodies.
Udover opskrifter på snacks, for- og hovedretter, desserter mv. er Mikkel Klintmanns "Mad fra hjertet" også glimt af livet som kok - og hans bugtede vej derhen. De fleste opskrifter er til 6 personer og består af ingrediensliste samt vejledning til serveringens enkelte dele, fx krustade, creme, rogn og tilbehør, samt anretning og foto af retten. Vær opmærksom på tilberedningstid ved ting, der skal fryses ned ad flere omgange eller trække i ugevis. Du kan desuden få brug for specialudstyr og -ingredienser som thermomixer, røgpistol, pacojet og syltede grankogler, myrer og lang peber - men mindre kan også gøre det. I bogen kan du blive klogere på bæredygtig caviar og chokolade eller at rulle tærtedej ud på pastamaskine. Det er MKs mål at fremhæve den rene smag med respekt for råvarerne i de mange små raffinerede retter.
Bogens snacks og retter er små kunstværker, der afstedkommer nysgerrighed efter at lære de nøje udvalgte ingredienser og tilberedningsmetoder at kende. Dog skal man være dedikeret, hvis man skal matche MKs imponerende signaturmenu med 18 serveringer.
Andre kogebøger på samme niveau er fx: Hærværk - en håndbogHallundbæk/Falsled Kro og Hallundbæk/Falsled KroAndre kogebøger på samme niveau er fx: Hærværk - en håndbog og .