Games / computergames

Madden NFL 20


Description


Amerikansk fodboldspil. Simulation af football, med alle hold, spillere og stadions fra NFL-sæsonen 2019/2020. Før dit favorithold til Super Bowl, forsøg en karriere som quarterback eller saml dit ultimative drømmehold.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 2. Aug. 2019

By

By

Finn Christiansen

d. 2. Aug. 2019

Amerikansk fodbold. Før dit favorithold til Super Bowl, forsøg en karriere som quarterback eller saml dit ultimative drømmehold. For unge og voksne fans af football.

Dette er en NFL-simulation, som knytter sig til 2019/2020-sæsonen. Madden-serien har kørt siden 1988 og nærværende version er den 31. i rækken. Serien er navngivet efter John Madden, en legendarisk NFL coach og TV-kommentator. Spillet omfatter mange af sportens forskellige aspekter, dog med selve kampene i fokus. Man skal kaste, gribe, løbe og forsvare. Der er gjort meget ud af at efterligne sporten, som den ses på TV, dvs. lignende menuer, kameravinkler, replays osv. Der er forskellige modes, hvor man fx kan fokusere på favoritspiller eller på at samle spillere til sit drømmehold. Sproget er engelsk.

Den mest iøjefaldende ændring er grafikken, som ligger i topklassen af hvad konsollerne kan præstere. Spillet ligner broadcasting til forveksling, da grafik og animationer er så vellignende og livagtige, at man trods hjelme og udstyr sagtens kan se, hvem af virkelighedens spillere det er. Ikke blot ud fra nummer, men også mimik, ansigtstræk og kropsbygning. Football er et både fysisk og strategisk spil. Sidstnævnte ses tydeligt i de mange komplicerede angrebs- og forsvarsteknikker og -opstillinger. Det kræver indsigt i sporten at vurdere hvilken, der er det oplagte valg i situationen. Sværhedsgraden afhænger fuldstændig af dit kendskab til sporten. PEGI: 3 og ikon for mikrobetaling. Kan magtes fra 13 år.

Lignende er forgængeren Madden NFL 19.