Grete Roulund er vores sikreste leverandør af kolde gys. Hendes stil er afdæmpet, næsten distræt. Personerne er ofte ligeså meget tilskuere til deres eget liv som læseren, men grundingrediensen er altid den rene uforfalskede ondskab. Denne gang blomstrer den op hos en ambitiøs religionshistoriker, der på et studieophold i den nordindiske udørk opdager og udvikler en stærk glæde ved at skyde folk. I begyndelsen med en svag undren, men siden hen med stigende lidenskab. Hovedpersonen er dog ikke ham, men en ung kvindelig studerende, han har medbragt mere af nysgerrighed end af forelskelse. Roulund bruger hele registeret af snigende spændingsskabere. En svag lugt hænger ved et forladt hus, vilde hunde strejfer rundt i mørket, på et mørkt loft fyldt med kryb går en lem i baglås! Det hele balanceres af med beskrivelsen af en dagligdag, hvor problemer og bøvl løses med handlekraft uden, at der derfor pilles ved fornemmelsen af tøven og skæbne. Grete Roulund skriver så det er en fornøjelse at læse - men det er bestemt ikke altid rart.