Den spanske forfatter har skrevet endnu en stille bog med en vibrerende vemodig stemning. Det er en reflekterende kunstnerroman der i 4 afsnit med reference til Dante og Den guddommelige komedie: Limbo, Helvede, Skærsilden og Himlen ikke bare skildrer, men analyserer maleren Carlos' kunstneriske udvikling - der over et par tiår er snævert knyttet til Madrid. Fra at bevæge sig afventende i storbyens Limbo sammen med en række andre kunstnervenner, opnår Carlos pludselig en voldsom succes, der både stresser ham og sætter ham i tvivl om, hvorvidt han overhovedet kan være tro mod sig selv og sin kunstnersjæl. Efter en lang periode i helvede, må han flygte fra Madrid og bosætter sig med sine minder i bjergenes ensomhed for at nå ind til sig selv igen. En egentlig renselsesproces over flere år forandrer både Carlos og hans kunst, før han kan vende tilbage til byen igen. Himlen over Madrid er et vigtigt motiv i hans billeder og kan både i konkret og overført forstand aflæses som en direkte spejling af kunstnerens sjælstilstand. I romanens handlingsunivers sker der ikke ret meget, og mange læsere vil uden tvivl opleve den som lidt for stilfærdig. Men for læseren der er tunet ind på den rette sørgmodige, reflekterende kanal, er der tale om en meget velskrevet og slet ikke svær roman.