Bogen er for enhver med interesse for kost og sundhed. Den er også et indlæg i samfundsdebatten, hvor emnet mælk har været oppe igennem nogle år.
Forfatterne er henholdsvis biolog, læge og mag.scient., så de faglige forudsætninger er i orden. Samtidig understreger de, at de alle 3 elsker visse mælkeprodukter som oste og flødeskum, selvom én af dem har problemer med at tåle det. Deres bevæggrunde for at undersøge, hvad mælk er og forårsager bunder i den debat, der har raset siden udgivelsen af Kernesund familie sådan!, 2007, som blev så populær, at mejeribranchen og rigets politikere blev bekymrede og via Sundhedsstyrelsen advarede ansvarlige forældre om de ulykker, der kunne ramme børnene, hvis de ikke fik komælk. De 3 forfattere har sat sig for at gennemlæse, hvad der findes af uafhængige (af økonomiske interesser) forskningsresultater på området. Det har resulteret i en meget læseværdig bog, hvor det er lykkedes dem at formidle det svære stof på en for almindelige mennesker forståelig måde. Hovedkonklusionen er, at komælk er bedst egnet for kalvemaver (den har 4 styk!). Samtidig rammer den en pæl igennem flere myter bl.a. den, at mælk skulle være et nødvendigt kalktilskud til vores knogler. Der er mange interessante mellemregninger.
Ikke andet lige så gennemarbejdet med denne vinkel.
Gennemarbejdet, spændende, letforståelig bog om, hvorfor mælk ikke er egnet som menneskeføde. Bogen bygger på uafhængig forskning, som formidles forbilledligt.