Books / nonfiction

Mærk livet : elsk med nuet og bliv mere nærværende i dit liv


Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 10. May 2006

By

By

Ellen Lind Jensen

d. 10. May 2006

Bettina Vilmun er dansk, journalist på BT og har sidesløbende med jobbet taget en psykoterapeutuddannelse, som fokuserer såvel på det terapeutiske som det spirituelle. "Den vigtigste relation, vi nogen sinde kommer til at få, er realtionen til os selv". Sådan indleder hun bogen, og dermed er temaet slået an. Det er ikke en bog fuld af opskrifter på og øvelser i et bedre liv. Og så alligevel. Nøglen til et bedre liv ligger i nærvær. Men nærvær er ikke noget, man bare beslutter sig for. Det skal opøves, først og fremmest ved at være opmærksom på, hvad der fremmer nærvær. Nærvær er at mærke sig selv. Det er at komme ind bag den tankestrøm, der konstant kører i baghovedet - ind til det stille område, som er det egentlige selv. Det er fra dette egentlige selv, som har sjælskontakt, nærværet kommer. Nærværet skaber livskvalitet, intensitet og er en kilde til ikke-stress. Stress er at gå ud i den ydre verden og lade sig dirigere af dens krav, mens nærvær skaber en indre ro, som gør, at de ydre krav og stress ikke bider på. Forfatteren beskæftiger sig dybt med sit emne, og journalisten fornægter sig ikke. Hun har opsøgt en række af de store, kendte og bringer interviews med navne som: Eckhart Tolle, Richard Moss, Daniel Goleman og Ole Vadum Dahl. Bogen hører til i den mere seriøse ende af bøger om selvudvikling af spirituelt tilsnit.


Nyt aspekt

Årg. 43, nr. 2 (2011)

By

By

Jill Pianna Dahl

Årg. 43, nr. 2 (2011)