Games / computergames

Mafia 2

Del af 2K games

Description


Actionspil. Spillet præsenterer det amerikanske mafiamiljø i 1940erne og 50erne. Vi følger Vito Scaletti fra hans hjemsendelse, som såret fra krigen i Europa. Han er på vej ind i et eventyr med mord, forræderi og mafia.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 8. Sep. 2010

By

By

Thomas W Jensen

d. 8. Sep. 2010

Xbox 360. Actionspillet Mafia 2 henvender sig mest til voksne fra 18 år, hvilket svarer til PEGI-ratingen - pga. voldeligt indhold og grimt sprog. Sværhedsgraden er middel. Sproget i spillet er engelsk.

Her er endelig et actionspil med en episk, troværdig og medrivende fortælling. Aldrig har jeg oplevet et spil, hvor historien er så velskrevet, at man føler det kunne være en god murstensroman. Man spiller Vito Scaletta, en ung amerikaner, med italienske rødder, der hjemvendt fra 2. verdenskrig entrerer i de kriminelle kredse. Hurtigt stiger han i graderne indenfor mafiaen, men trods flere penge er ikke alt fryd og gammen. Han oplever mordforsøg, gode venners forræderi og andre ubehageligheder. Atmosfæren fra 40'erne og 50'erne er ramt perfekt. Gameplay ligner GTA-serien, hvor man skal gennemføre missioner og køre rundt i byens gader - ofte i stjålne biler. De actionfyldte missioner er bl.a. nævekampe, biljagter og skydekampe. Spillet er på godt og ondt meget lineært, med ganske få sidemissioner. Lineariteten betyder at historien kommer til sin ret, men gør også spillet hurtigere at gennemføre. Da der ingen onlinedel er, er resultatet et kort spil. Grafikken er i orden, men før set bedre. Lyd og især stemmeskuespillet er til gengæld fantastisk.

Nemmest er det at sammenligne med GTA-spillene. Mafia 2 har dog en mere gennemarbejdet historie. Desuden er det mere moralsk "spiseligt", idet volden ikke tager overhånd og har konsekvenser.

En fremragende episk fortælling, med spændende missioner, betyder at dette spil vil blive et hit blandt mange af bibliotekets lånere.


The libraries' assessment

d. 10. Sep. 2010

By

By

Sven Jeppesen

d. 10. Sep. 2010

Playstation 3. Mafia 2 er et third-person-shooter actionspil med masser af biljagt og skyderi. Det henvender sig til lidt ældre spillere med en svaghed for "Hitman" og lignende. Spillet er på engelsk, indeholder fra 11 til 14 timers spilletid, og så har det lånt lidt handling og karakterer fra Mario Puzos The godfather. Selvom PEGI er 18, fordi der både er grimt sprog, meget vold og en del Playboy-midtersidepiger, vil jeg alligevel anbefale det fra 16 år.

Spillet foregår fra 1943 til 1951 mest i et perfekt tegnet og nemt genkendeligt new yorker-miljø med store amerikanske slæder (biler) og bygninger som Empire State Building etc. Miljøet er vigtigt for fortællingen, og selvom bydelsnavnene og bilmærkerne ikke er autentiske, så er det og de ligeså fint tegnede karakterer med til at fastholde spilleren. Gameplay er: Tag på mission, skyd med håndvåben eller slås, og så er der dømt biljagt bagefter. Sandbox-konstruktionen gør, at spilleren reelt kan bevæge sig frit omkring, men der ér ligesom ikke så mange grunde til at gå på opdagelse.

Spillet kan sammenlignes med Grand theft auto og Red dead redemption, som alle følger stort set den samme opskrift. Mafia 2 har dog en anelse bedre styring end de andre sandbox-spil - selv styringen af de store, tunge amerikanerbiler føles rigtig.

Mafia 2 er et velfungerende actionspil med masser af bilkørsel og biljagt. Spillet har en rigtig god atmosfære, fordi kulisserne (New York i fyrrerne og halvtredserne) og hovedpersonerne, Vito og Joe, virker filmisk troværdige.


Game reactor

Nr. 110 (2010)

By

By

Petter Hegevall

Nr. 110 (2010)