Books / fiction for children

Magda og sokkedukkesøster


Description


Billedbog. Magda, far og sokkedukken er taget til byen for at købe en fødselsdagsgave til lillebror Anton. Men sokkedukken får øje på Sokkedukkesøster, og pludselig er de to taget på opdagelse sammen.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 2. Apr. 2014

By

By

Merete Trap

d. 2. Apr. 2014

Tredje bind om pigen Magda og hendes sokkedukke. Bogen henvender sig til børn fra ca 3-5 år, og egner sig fint til en snak om hverdagslivet som storesøster.

Magda og sokkedukken er taget med far til byen, for at købe en fødselsdagsgave til lillebror Anton. Mens de er i byen får sokkedukken øje på sin sokkedukkesøster, og følger efter hende. Sokkedukken og dens søster laver nu en masse fjollerier i byen, de går ud og spiser, leger skjul og tager billeder sammen. Heldigvis opdager Magda dem da de laver ballade i et udstillingsvindue. Hun får fat i dem begge, og så tager de alle sammen hjem og fejrer lillebrors fødselsdag. Denne billedbog er lige så charmerende som de to foregående historier om pigen Magda og hendes sokkedukke. I denne tredje del har Magda vænnet sig til at være storesøster, og dette vises på fineste måde, ved at sokkedukken nu også får en søster. Problematikken omkring at lillebror skal have gaver, løses også ved at Magda får en ny sokkedukke. Illustrationerne er blide og afdæmpede. En charmerende bog om livet som storesøster, set gennem et lille barns øjne, hvor hverdag og fantasi fint flettes sammen.

Der findes en del billedbøger om livet som storesøster/bror. Denne kan bedst sammenlignes med Magda og Anton - og sokkedukken selvfølgelig, 2013, fra samme serie. Barnet der har følgeskab af en dukke, kendes også fra Mats Leténs serie Kaj bøgerne.

En charmerende og fantasifuld historie om livet som storesøster, for målgruppen 3-5 år.



Information and editions