Books / nonfiction

Magi, mirakler og stjernedrys! : en inspirationsbog om vejen til magi i hverdagen


Description


Guide til at få en dybere kontakt til sin spirituelle intelligens og dermed til mirakler og magiske oplevelser i hverdagen.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 3. Mar. 2009

By

By

Ellen Lind Jensen

d. 3. Mar. 2009

Med bogen her gør forfatteren opmærksom på den spirituelle intelligens, som, hvis man kommer i kontakt med den, kan udvirke magi, mirakler og stjernedrys i tilværelsen. Hermed er målgruppen givet.

Den ultimative spirituelle intelligens forener 2 andre kendte typer intelligens nemlig den intellektmæssige, rationelle intelligens også benævnt iq og den følelsesmæssige intelligens - introduceret af Daniel Goleman - benævnt eq. Så den spirituelle intelligens benævnes sq. Den har vi hørt om før, men i Anne Damgaard Sørensens univers handler sq om synkronicitet og tolkning af de symboler, vi møder i hverdagen. Kan vi aflæse synkronicitetens signaler og se symbolikken i hverdagens foreteelser, er vi i kontakt med vores sq. Bogen består af en lang række eksempler på sådanne hændelser og tolkninger - mere eller mindre overbevisende alt efter læserens skepsisniveau. Damgaard Sørensen er tarotvejleder og har skrevet Alle har evnerne, 1996 om tarot.

Spirituel intelligens, 2000, De 7 trin til spirituel intelligens, 2003 Det spirituelle menneske, 2004 og Visdomsprocessen, 2005 handler alle om fænomenet sq med forskellige indgangsvikler.

En hurtig og letlæst bog om spirituel intelligens og synkronicitet. Bogen hører til i den absolut lette afdeling og er ind imellem lidt snakkende og privat i tonen, men vil nok finde sine læsere blandt de mange spirituelt søgende.