Books / nonfiction for children / øvelser

Magiske formularer : over 40 charmerende og magiske formularer til forøgelse af din fysiske, psykiske og spirituelle formåen


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 25. Feb. 2003

By

By

Annemette Schønberg Johnsen

d. 25. Feb. 2003

Amatørhekse har hidtil måttet klare sig med D. Druehylds Heksens håndbog når de skulle forsøge sig med hvid magi. Den foreliggende bog er mere moderne og inspirerende i udtrykket. Med farvefotos af rekvisitter, lister over "ingredienser" samt beskrivelse af formål, fremgangsmåde og magisk formular, opsat efter samme skabelon bogen igennem, ligner det faktisk enhver anden hobbybog. Når opskriften er fulgt, skulle det være muligt at opnå dybere selvindsigt, få opfyldt ønsker, strukturere sin tid, organisere sine køkkenskabe og blive bedre til at huske, kommunikere, beslutte osv. Det virker umiddelbart let og overkommeligt at udføre denne form for magi, da de fleste materialer findes i enhver husstand. Bogen er sød, hyggelig og lækker at kigge i, og illustrationerne udgøres af flotte farvefotos med stemning samt små tegnede vignetter. Der indledes med et kort forklarende afsnit og sluttes med stikordsregister. Bogen er letlæst, og som undertitlen siger: charmerende. Bogen vil tiltale de store piger, der tiltrækkes af det alternative, ligeledes vil lånere, der arbejder med selvudvikling og f.eks. meditationslignende teknikker kunne bruge bogens ideer.