Books / nonfiction / kogebøger

Magiske måltider : sjov og kreativ mad til børn i hverdage, weekender og til fester


Description


89 forslag til en anderledes og mere sanselig måltidsoplevelse end det sædvanlige til dit barn. Skab fx Batman af blåbær, byg en robot af ostemadder eller lad Hello Kittys ansigt materialisere sig på morgengrøden. Inspiration til morgen-, middag- og mellemmåltider, mens aftensmaden er udeladt.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 2. Oct. 2015

By

By

Signe Rugtved Andersen

d. 2. Oct. 2015

Nu får det en helt ny betydning at lege med maden! Vil du overraske dine børn med sjove og fine tallerkener, hvor almindelig mad er anrettet, så det ligner pandaer, blomsterbede eller måske Batman - så se med her!.

For forfatteren Charlotte Seeger er det en kunst at anrette appetitlige madfigurer til børnene derhjemme. Hun er ernæringsformidler og indehaver af hjemmesiden babybite.dk, hvor hun rådgiver om mad til børn og forebyggelse af kræsenhed. I hendes bog finder du 89 forslag til hvordan du kan give dit barn en anderledes og mere sanselig måltidsoplevelse end det sædvanlige. Skab fx Batman af blåbær, byg en robot af ostemadder eller lad Hello Kittys ansigt materialisere sig på morgengrøden. Der er inspiration til morgen-, middag- og mellemmåltider, mens aftensmaden er udeladt. Desuden grundopskrifter, redskabsoversigt og indholdsfortegnelse.

Smukt layoutet bog med et hav af sjove og skøre madfigurer, som kan laves til eller sammen med børnene. Nogle af madfigurerne er enkle at lave, mens andre kræver både fingerfærdighed og tålmodighed, så der er lidt for alle, afhængig af tid, snilde og ambitionsniveau.

Bogen er helt original og jeg mindes ikke at have set lignende på vores hylder, men der kan søges mere inspiration på fx pinterest.com. I Den magiske kogebog for vise børn og barnlige voksne kan man blandt andet skabe spøgelser med marengsmasse og trylleformularer.