Forfatteren, der er psykiater, interesserer sig for menneskers psyke, når de får ekstreme udtryksformer. Han fik megen omtale for sin Psykopater : når mennesker bliver hensynsløse og farlige (03/48) og har også skrevet om fanatikere i forskellige former. Magt fascinerer, og magt skræmmer, og forfatteren finder det interessant at studere dem, der søger den. Hvad driver dem, og hvilke faktorer skal der til for at opnå den? I et indledende kapitel oplister han de syv trin til magten: viden og kompetence, egoisme, risikovillighed, strategi, tålmodighed, tiltrækning og held. Bogens hovedbestanddel er en case om Victor og Cleo, der intet middel skyer for at opnå den ultimative magt. Forfatteren tager brodden af en evt. kritik ved at pointere, at de kan virke som klicheer, men at et stiliseret billede er nødvendigt for at fremme forståelsen. Men jeg synes, at en alvorlig fejl ved casen er, at de to hovedpersoner netop ikke besidder viden og kompetence, men udelukkende svindler og lyver sig til magten. Det gør casen utroværdig og tager luften ud af emnet, der er så komplekst og ikke entydigt sort/hvidt. Her fremstår udelukkende to usympatiske mennesker, som kunne passe fint ind i enhver trivihistorie. Der fremstår ingen etiske dilemmaer. En populærvidenskabelig bog, der trods det spændende udgangspunkt skuffer mig på grund af for meget forenkling og en noget rodet skrivestil.