Music / dansk pop/rock

Maja og de Sarte Sjæle


Reviews (2)


Berlingske tidende

d. 2. Apr. 2016

By

By

Pernille Smith Larsen

d. 2. Apr. 2016

"At lytte til Maja og De Sarte Sjæle er som at lytte til en veninde fortælle om sin seneste falmede forelskelse ... Heldigvis har Haderslev-duoen (...) nok melodisk og lyrisk tæft til, at debutalbummet ikke kammer over i flæberi og svulstige power-ballader. Tag bare åbneren, »Tøndervej«, hvis titel afliver enhver forestilling om en prangende romance. Halvsløvt halvsnakker Rudolph om fjernvarmen, der er gået ligesom »det/jeg engang så i dine øjne«. Den meget beherskede vokal står godt til den intense, men uhøjtidelige kærlighedshistorie og til instrumenteringen, der befinder sig et sted mellem M. Wards støvede roots-rock og Beach Houses funklende drømme-pop ... Ligesom man gør med sin hjertesørgende ven(inde), får jeg indimellem lyst til at ruske lidt i Rudolph og Andersen og bede dem om at finde vrede eller glæde frem. Men med en bedårende, sjov og fængende popdebut i hus [skal] Maja og De Sarte Sjæle nok (...) komme videre til et nyt, spændende kapitel".


Politiken

d. 6. Apr. 2016

By

By

Simon Lund

d. 6. Apr. 2016

"[Timo Andersen] skriver de smittende sange med visepoppens lethed, men det er Maja, der synger dem, så de på én gang vibrerer af varme og længsel. Og giver mindelser om en anden dansk duo, Souvenirs. Maja Rudolph har en ligefrem og ærlig stemme, der kan beskrive en silende regnvejrsdag, så man mod alle odds alligevel accepterer den svuppende lyd nede fra de hullede gummistøvler.Imens giver Timo Andersen melodiernes fængende linjer dybde og mild modstand med sit guitarspil, fra rugende støjflader til akustisk fingerspil ... Følelsesregistret hos Maja og De Sarte Sjæle er (...) velkendt terræn, men i deres konkrete sproglige vendinger og provinsattitude er de (...) uden for nummer på den danske popscene. En duo med begge ben på jorden og mere på hjerte end så mange andre popnavne i dag. Og evnerne til at formulere det".