Books / fiction for children / roman

Majas halloween


Description


Det er halloween, og Maja og hendes kusine Milla laver en græskarmand. Milla gemmer sig i et fremmed hus, hvor der er fest. Kan Maja finde hende?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 7. Sep. 2012

By

By

Kirsten Thorning Thagaard

d. 7. Sep. 2012

Letlæsningsbog i Dingo-serien. Denne gang handler det om halloween. Bogen er til læsetræning og fritidslæsning fra slutningen af 1. klasse (7 år).

Det er halloween, og Majas kusine Milla skal passes hos dem. Pigerne er klædt ud, og de fejrer halloween med udklædning og græskarmand. Senere gemmer Milla sig i et fremmed hus, hvor der er fest med udklædte mennesker. Det lykkes til sidst for Maja - ved hjælp af nogle sugerør - at få Milla ud af huset, men så møder de en uhyggelig rød djævel. Det viser sig heldigvis at være Majas far. Historien er delt i syv kapitler med gode overskrifter. Bogen er gennemillustreret med Jesper Delerurans enkle, groteske og sjove stregtegninger, som er med til at give historien en ekstra dimension. Forsiden og bagsideteksten giver et godt billede af bogen.

Der findes efterhånden en del bøger, der foregår omkring halloween, fx Heksen og uhyret, 2008, som er for samme målgruppe.

Spænding og humor følges ad i denne charmerende letlæsningsbog til læsere fra slutningen af 1. klasse.