Books / nonfiction / fotografier

Mallorca - set fra oven


Description


Et fotografisk overblik over landskaber og byer på Mallorca.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 11. Apr. 2008

By

By

Torben Wendelboe

d. 11. Apr. 2008

Fotoværkerne om de to feriemål Færøerne og Mallorca henvender sig bredt til et publikum, der har besøgt stederne og ønsker genoplevelse, eller som overvejer at tage turen til øerne. Publikum tæller også de fotografi-interesserede.

De to fotoværker er afgørende præget af Hans Henrik Tholstrups mesterskab som fly-fotograf. Den ledsagende tekst er holdt på et minimum og indskrænker sig til lokaliseringer eller ganske korte uddybende kommentarer. Det er spændende at se de to helt forskellige verdener fra øerne i Nordatlanten til perlen i Middelhavet så fint og forskelligt karakteriseret i de mange fotos, der både zoomer ind på detaljer i landskaber og byer - og som vider ud til at gengive hele landskaber fra strande til klippevægge. Bøgerne er ren øjenfryd, uanset om motiverne er den solbeskinnede middelhavsø eller det tågeindhyllede færøske fjeldparti. Det er fotografi på højt professionelt niveau.

Tholstrup har tidligere udsendt bl.a Danmark set fra oven, 2005, og Danske kirker og klostre set fra luften, 1988, og de nyeste i rækken kan fuldt ud anvendes på linje med forgængerne - eller som andre fremragende billedguides.

Øjenfyldende og øjenåbnende fotografiske karakteristikker af meget høj kvalitet til såvel de faktisk rejsende som til de lystrejsende i sofaen, der alle får en flot, flot billedoplevelse.